Planlægning og implementering af crowdsourcing

Jeg oplever en stigende interesse fra primært studerende, som gerne vil læse mit speciale, og jeg har derfor valgt at offentliggøre dette indlæg, som er en mindre omskrivning af konklusionen i mit speciale.

 

 

Målet med mit speciale, som blev skrevet i samarbejde med Socialsquare, er at undersøge, hvordan man har arbejdet med planlægning og implementering af crowdsourcing i henholdsvis Danske Bank, Novo Nordisk og Skanderborg Kommune. Endvidere er målet at undersøge, hvorledes man kan opstille faste begrebsrammer inden for dette område. Formålet med mit speciale er således at opstille nogle begrebsrammer, som kan hjælpe organisationer med at planlægge og implementere sociale værktøjer.

Baggrund

Mit speciale udspringer af en tro på, at crowdsourcing ikke kan betragtes som et overfladisk projekt, men skal implementeres og forankres dybt i en organisations kultur for at kunne skabe værdi. Dette betyder, at crowdsourcing som udgangspunkt skal tilrettelægges på baggrund af en organisationsforandring, hvorfor jeg i mit teoriafsnit tager udgangspunkt i Charlene Li’s handlingsplan. Min begrundelse for at vælge netop denne model er, at den er opstillet med fokus på at gøre organisationer mere åbne og parate til sociale værktøjer, hvorfor den altså er interessant i forhold til crowdsourcing. Endvidere viser jeg i min teori, at modellen baserer sig på John P. Kotters 8-trins-model, hvilke er interessant da Kotters model er populær i danske organisationer, og derfor er interessant at undersøge nærmere.
2 perspektiver

Teori

Begrundelsen for at tage udgangspunkt i Charlene Li’s handlingsplan, og dermed en konkret model er, at jeg vil benytte den som udgangspunkt for mine begrebsrammer i anden del af min analyse. Men ved at lade denne model danne udgangspunkt for mit teoriafsnit bliver jeg desuden i stand til at udlede 2 forskellige perspektiver på organisationer, som jeg gør brug af i første del af min analyse. Således viser jeg, at Charlene Li’s handlingsplan er baseret på en særlig forståelse af organisationer, hvor en leder kan skille sig ud og styre en organisation fra et centralt makroniveau. Dette betyder, at en organisation forstås som et fastlåst, lineært system underlagt en formativ kausalitet, og inspireret af Ralph D. Stacey betegner jeg denne tilgang til organisationer for ”systemisk perspektiv.” I forlængelse af dette bliver jeg ligeledes i stand til at præsentere en tilgang til organisationer, som jeg kalder ”processuelt perspektiv.” I dette perspektiv forstås organisationer som værende komplekse da de ikke er andet end et netværk af mennesker og således styret af menneskelige interaktioner og spontanitet. I dette perspektiv styres en organisation af selvorganiserende processer, hvorfor det systemiske perspektivs centrale planlægning er overtaget af dialog og selvorganiserende processer.

 

Holistisk tilgang

Mit speciale tager udgangspunkt i en holistisk videnskabsteori, hvor jeg betragter organisationer som værende komplekse og multilogiske, hvilket er ensbetydende med en tro på, at intet perspektiv kan rumme alle organisatoriske processer fuldstændigt. Således er jeg i stand til at vise fejl og mangler ved både det systemiske og processuelle perspektiv, og er følgelig åben over for begge.

Caseorganisationer

Efter at have opstillet nogle teoretiske rammer er jeg klar til at undersøge, de tre caseorganisationer for at få en forståelse for, hvordan de har arbejdet med planlægning og implementering af crowdsourcing. Måden jeg gør dette på er at gennemføre et såkaldt narrativt interview i organisationerne, hvor jeg lader min informant agerer erstatningsobservatør. Jeg beder således min informant om at fortælle om hele forløbet i forbindelse med organisationens arbejde med crowdsourcing, og får på den måde en refererende indsigt i de organisatoriske processer. I min analyse gennemgår jeg så disse fortællinger ud fra de 3 punkter Fremgangsmåde, Implementering og organisatorisk modstand samt Kausalitet. I overensstemmelse med specialets holistiske og multilogiske udgangspunkt søger jeg ligeledes at indfange de vigtige processer i organisationer ved hjælp af metaforer.

Danske Bank

Måden man i Danske Bank har struktureret de organisatoriske processer i forbindelse med planlægning og implementering af crowdsourcing beskriver jeg ud fra en bymetafor. Fra central side har man således opstillet faste rammer i form af nogle overordnende målsætninger. Inden for disse målsætninger går man relativt eksperimenterende og iterativt frem på et processuelt mikroniveau. Dette minder således om en by, hvor man på samme måde har nogle centralt definerede rammer, hvis formål er at skabe plads til indbyggernes frie færden.

Novo Nordisk

I Novo Nordisk opstiller man ligeledes nogle overordnede målsætninger og definerer endvidere nogle faste pilotprojekter. Disse pilotprojekter løber så et år, hvorefter de bliver vurderet fra centralt hold. Denne iterative metode har jeg sammenlignet med en naturvidenskabelig fremgangsmåde, hvor man på samme måde opstiller nogle antagelser, som man efterfølgende afprøver. I Novo Nordisks fremgangsmåde kan man dermed udlede to niveauer. For det første arbejder man på et centralt, planlæggende og struktureret niveau, men man er samtidig klar over, at virkeligheden er kompleks, hvorfor man er bevidst om, at alt ikke man planlægges. Man medtænker derfor et processuelt og afprøvende niveau, hvor man kan undersøge den konkrete platforms funktioner, ligesom man kan se, hvordan crowdsourcing fungerer i kulturen.

Skanderborg Kommune

Hos Skanderborg Kommune har man en tro på, at man kan planlægge langt frem, men det er alligevel en hel anden fremgangsmåde der gør sig gældende i de processer der leder til, at man indfører crowdsourcing. Dette sker meget tilfældigt og jeg har derfor brugt samtalen som metafor til at beskrive processerne. I en samtale kan man have en dagsorden, som man dog meget hurtigt kan bevæge sig væk fra. Dette modsvarer Skanderborg Kommunes forestilling om, at man kan planlægge langt frem og holde sig inden for nogle faste rammer, mens man i stedet bevæger sig på et konkret dialogisk mikroniveau. I sidste ende er processerne i organisationen således styret af spontanitet og menneskelige interaktioner. Et vigtigt punkt hos Skanderborg Kommune er, at man arbejder ud fra et 3 måneders perspektiv, og således begrænser kompleksiteten i den processuelle fremgangsmåde ud fra en tidskala.

I første del af min analyse bliver jeg således i stand til at konkludere, at ingen af organisationernes arbejde med planlægning og implementering af crowsourcing kan forstås ud fra et rent systemisk eller rent processuelt perspektiv. Tværtimod gør begge perspektiver sig gældende i alle 3 caseorganisationer. Måden man arbejder på i forhold til crowdsourcing er således, at man i en vis udstrækning opstiller nogle overordnede rammer ud fra et systemisk perspektiv. Inden for disse rammer arbejder man dernæst på et eksperimenterende og processuelt mikroniveau, hvor blandt andet implementeringen kan finde sted. I måden man arbejder på forsøger man således at rumme kompleksiteten ved at grænse den ind mellem nogle overordnende systemiske rammer. Der er altså nogle målsætninger som skal overholdes ligesom man bevidst lader de komplekse processerne forløbe iterativt.

Begrebsrammer

Efter nu at have vist, hvordan caseorganisationerne arbejder med planlægning og implementering af crowdsourcing er jeg klar til at undersøge, hvorledes man kan opstille faste begrebsrammer for dette område. Jeg vil altså forsøge at opstille nogle begrebsrammer som kan hjælpe virksomheder med at arbejde med planlægning og implementering af crowdsourcing, hvilket jeg som sagt gør ved at tage udgangspunkt i Charlene Li’s handlingsplan. Desuden tilføjer jeg nogle punkter til planlægning og design og starter således ud med en trinmodel med 10 trin der fordeler sig over tre områder.

Brugerinddragelse

Jeg tilpasser nu løbende denne model ved hjælp af brugerinddragelser, hvor jeg beder mine informanter fra de tre caseorganisationer om at afprøve og tage stilling til begrebsrammerne.

På baggrund af første omgang brugerinddragelse ændrer jeg den kronologiske opstilling af mine begrebsrammer til en mere tilfældig cirkelformet model, hvor kortene fordeler sig mere tilfældigt.

Efter nu at have tilpasset min begrebsrammer ud fra min første brugerinddragelse går jeg videre til anden brugerinddragelse, hvor der gives udtryk for, at modellen kan virke lidt uoverskuelig og der efterspørges desuden flere kort og underspørgsmål. Jeg observerer selv, at det især er svært at sige noget om interessenter, og jeg tilføjer derfor ekstra kort til denne kategori.

 

 

Således er mine begrebsrammer nu blevet tilpasset et processuelt perspektiv i forhold til, at de i højere grad afspejler en nonlineær fremgang samt er blevet mere egnet til dialog i form af flere kort, som man skal tage stilling til. Denne version af begrebsrammerne præsenterer tager jeg nu med ind i en sidste runde brugerinddragelse, hvor der bliver givet udtryk for, at mange af kortene er vigtige. Dog er begrebsrammerne ikke forenelige med den fremgangsmåde man selv har oplevet, som har været langt mere ustruktureret og dermed i højre grad skal forstå ud fra et processuelt perspektiv.

Inden jeg opstiller et endelig bud på mine begrebsrammer inddrager jeg ligeledes resultaterne fra første del af analysen, hvor jeg som nævnt fandt frem til, at der gennemgående arbejdes på to niveauer. Organisationerne er i stand til at planlægge nogle overordnede rammer, og opstiller således nogle målsætninger på et struktureret systemisk niveau. Mange af processerne i organisationerne er dog langt mere komplekse da de er afhængige af menneskelige interaktioner og spontanitet, hvorfor man ikke kan planlægge sig frem. Således gøres der i organisationernes fremgangsmåde også plads til et processuelt og eksperimenterende niveau, som man forsøger at afgrænse ud fra de overordnede rammer samt ved hjælp af en iterativ fremgangsmåde.

Gennem anden del af min analyse bevæger jeg mig fra en kronologisk trinmodel over et nonlineært netværk og ender ud med en model, der i højere grad udtrykker de to forskellige perspektiver og deres indbyrdes afhængighed.
Endelige udgave af begrebsrammer

Endelige begrebsrammer

Specialets endelige bud på begrebsrammer til planlægning og implementering af crowdsourcing består af et centralt område der hedder ”Målsætning”, hvori man skal planlægge og opstille nogle centrale rammer. Omkring dette område opstiller jeg så de to øvrige områder ”Kultur” og ”produkt.” Disse områder skal begge forstås ud fra et eksperimenterende og processuelt niveau, og rummer således en kompleksitet som afgrænses af målsætningerne samt en iterativ fremgangsmåde. På de to komplekse områder er målet at skabe dialog, hvilket jeg understøtter ved at ændre nogle af kortene, således at man skal tage stilling til noget frem for blot at følge et råd.

 

Skulle man være interesseret i at høre mere om specialet og mine resultater er man naturligvis meget velkommen til at kontakte mig. 

This entry was posted in Uncategorized and tagged , , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *