Speciale

image

Jeg lægger sidste hånd på mit speciale om crowdsourcing og organisatoriske processer. Det er interessant! Når det er færdig får I alle sammen lov til at læse det.

Posted in crowdsourcing, karriere, organisation | Leave a comment

Specialeskrivning

image

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Update på mit speciale

Jeg har skrevet et ny blogindlæg om mit speciale, som kan læses her:

Crowdsourcing i et organisatorisk perspektiv

Posted in crowdsourcing, organisation | Leave a comment

LinkedIn Maps

Nedenfor ses en visualisering af mit LinkedIn-netværk, hvor mine kontakter er blevet  tildelt farver på baggrund af indbyrdes forbindelser. Således er jeg i stand til at genkende forskellige grupper, såsom studie, praktik, foreninger etc., fra hinanden.

I kraft af at jeg er mellemled for en række mindre netværk, er mit overordnet netværk mest af alt et decentralt netværk. I praksis kan dette begrundes med, at jeg i min spæde karriere kender mine kontakter fra vidt forskellige steder og arrangementer – kun enkelte steder ses overlap.

Hvis du vil se dit eget netværk visualiseret kan det gøres her.

 

Posted in karriere, networking, Sociale medier | Leave a comment

ComCaseCompetition´11

De kommende par dage tager jeg mig en lille pause fra specialeskrivningen og deltager i en case competition udskrevet af Dansk Kommunikationsforening i samarbejde med Coloplast. Konkurrencen går ud på, at studerende i grupper skal komme med løsningsforslag til en problemstilling hos Coloplast.

Jeg deltager sammen med en gruppe fra CBS, og tror generelt på, at studerende ligger inde med værdifuld viden, der kan inspirere og gavne selv en global virksomhed som Coloplast.  Jeg er overbevist om at de studerendes begrænsede praktiske erfaring bliver opvejet af kreativitet og nytænkning. Således bliver det ikke blot interessant at beskæftige sig med den konkrete case, men også at se, hvad studerende generelt kan tilbyde en global virksomhed i løbet af 24 timer.

CCC´11

Posted in crowdsourcing, karriere | Leave a comment

Speciale om crowdsourcing

Jeg arbejder for tiden på mit speciale, hvor jeg beskæftiger mig med crowdsourcing i et organisatorisk perspektiv. Specialet skriver jeg i samarbejde med Socialsquare, som er et konsulentbureau der arbejder med at få organisationer til at forstå og benytte de sociale muligheder som web 2.0 har givet os.

Crowdsourcing

Kort fortalt går crowdsourcing ud på, at en organisation åbner op og lader alle komme med løsninger til arbejdsopgaverder tidligere var interne. Klassiske eksempler på organisationer baseret på crowdsourcing er Wikipedia eller T-shirtsfabrikanten Threadless.Crowdsourcing eksisterer dog i mange forskellige former og grader, og jeg tror på, at crowdsourcing kan skabe værdi for rigtigt mange danske virksomheder, hvis det benyttes og implementeres rigtigt. I de mest ekstreme tilfælde benyttes crowdsouring til selve produktionen, men for de fleste danske virksomheder vil det nok være mest interessant i forhold til brugerundersøgelser, branding, innovation (open innovation) etc.

Blog

Som en naturlig forlængelse af emnet vil jeg løbende blogge om mine resultater, hvilket jeg gør på Socialsquares blog. Jeg håber naturligvis at du vil følge mig der og komme med input og kommentarer.

Posted in crowdsourcing | Leave a comment

Twitter kobler sig til den fysiske verden

Jeg har tidligere skrevet om min fascination af geolocation, og i den forbindelse er Twitter også interessant at nævne. I modsætning til Facebook har brugerne på Twitter nemlig mulighed for at medtage deres fysiske placering når de “tweeter”, hvilket iøvrigt også er gældende for Google Buzz og en række andre tjenester. Dette betyder, at man på et kort kan se, hvorfra der skrives.

At den fysiske placering på  den måde er at finde i API’en åbner op for nogle interessante muligheder, hvis fællesnævner er, at de på sin vis fæstner internettet til den fysiske verden. Jeg har herunder fundet to eksempler:

1. Trendsmap

På denne side kan man se, HVAD der tweetes om, HVOR i verden. Dette betyder, at man kan følge med i, hvad der snakkes om i forskellige lande netop nu.

 

2. Stweet

Denne side er en sammenkobling af Google Street View og Twitter. Måden den fungerer på er, at man vælger en by og derefter automatisk bliver sendt til det Street View der modsvarer det nyeste Tweets fysiske placering. På den måde bliver man altså sendt rundt i byens gader og kan læse, hvad folk snakker om det pågældende sted netop nu.

Posted in geolocation, Google, twitter | Leave a comment

Brug dine digitale fodspor

Det siges at arbejdsgivere “googler” ansøgere inden de bliver inviteret til samtale, og at man blandt andet derfor skal være opmærksom på sine digitale fodspor. Som minimum skal man undersøge, hvad der dukker op når man “googler” sit eget navn, og det anbefales at slette de værste billeder fra julefrokosten. Desuden bør man holde sine profiler på diverse sociale netværk opdaterede, ligesom man kan præsentere sig selv ved hjælp af en blog, en hjemmeside eller som Graeme Anthony har gjort – en præsentationsvideo på YouTube.

For nylig faldt jeg over dette kreative eksempel på, hvordan man med digitale værktøjer gør sig interessant for en kommende arbejdsgiver:

Efter at have set videoen blev jeg selv inspireret til at eksperimentere med AdWords, fordi jeg synes at det giver en unik mulighed for at kommunikere meget præcist på et stærkt medie.

Måden jeg selv bruger AdWords på er ved at komme folk som “googler” mit navn i forkøbet. Bortset fra, at du efter at have læst dette sikkert vil dobbeltjekke på Google så sker det jo nok meget sjældent at nogen “googler” mit navn. Men når det sker er det formentligt folk som vil ansætte mig eller samarbejde med mig, og overfor netop den målgruppe vil jeg gerne præsentere mig selv på bedst mulig måde.

Med en sådan annonce på på AdWords ønsker jeg at vise, at jeg er i stand til at tænke strategisk og helhedsorienteret. Ligeledes synes jeg, at det er en sjov mulighed for at skabe en unik opmærksomhed hos nogle enkle interessante modtagere. Det jeg synes, at annoncen gør, er at virke overraskende ved at være meget direkte og “internt” rettet på et så stort og eksternt medie.

Posted in Google, karriere | Leave a comment

Crowdsourcing åbner for nye muligheder

En ung fyr fra New York har for nylig givet slip på kontrollen og gjort sin dating tilgængelig på internettet.

Med udgangspunkt i hjemmesiden datingbrian.com har Brian sat sig som mål at date 30 piger  i løbet af 30 dage, hvilket tilsyneladende er lykkedes ham. Dog har han ikke haft mulighed for at gøre samtlige dates tilgængelige på hjemmesiden.

Parallelt med hjemmesiden har Brian brugt  Twitter og Facebook til at komme i dialog med en masse mennesker, og har altså på den måde mødt 30 piger, der ville på date med ham. Brian tager gerne folk med på råd, og for tiden kan man således være med til at bestemme Brian nye frisure. Ligeledes var det på baggrund af “publikums” respons, at Brian tog en af pigerne med en 2. date.

Jeg synes, at dette eksempel på bedste vis illusterer potentialet i crowdsourcing og web 2.0.  Magtrelationerne er vendt på hovedet og “nørden” ender med at date 30 piger på en måned.

Posted in crowdsourcing, Sociale medier | Leave a comment