Offentlige udfordrere

Internettet har ændret meget, og det er overvældende at tænke over, hvor meget potentiale der er i at gøre brug af sociale digitale værktøjer i ”det offentlige”.

Men der er et stort ”gap” imellem, hvad der er teknisk muligt, og hvad der faktisk sker i Danmark lige nu. Et ”gap” som ikke har noget med teknologi at gøre, men derimod bureaukrati, politik, vaner, kultur, regler og love.

I dette indlæg vil jeg gerne præsentere en ide til et netværk, der skal opsamle erfaringer for, hvordan man formindsker dette ”gap”.

  • Hvordan får man sociale digitale værktøjer til at fungerer og skabe værdi i ”det offentlige”?
  • Hvordan dribler man interessante projekter gennem store komplekse organisationer?

OF2013

Mange muligheder

Der er for tiden meget snak om Open Data og Open Government og der findes rigtigt mange gode eksempler på offentlig brug af eksempelvis Crowdfunding, Collaborativ Consumption og Participatory Budgetting.

For at vise dybden i de muligheder der ligger inden for sociale digitale værktøjer, vil jeg her nævne nogle af mine yndlingseksempler:

Goodgym

Good gym
– En tjeneste fra England, som kobler motionsløbere og ældre medborgere. Fremfor blot at løbe kan man altså løbe hen og aflægge et besøg hos en enlig ældre, og eksempelvis medbringe dagens avis.

Adobt-a-hydrant

adobtahydrant– City of Boston har stillet data til rådighed, som fortæller, hvor byens brandhaner står, og det er derfor blevet muligt at lægge disses placeringer ind på et Google Map. ”Adopt-a-Hydrant” muliggør, at man som borger kan ”adobtere” en nærtliggende brandhane, og dermed have et ansvar for, at den eksempelvis er ryddet for sne.

 

Crowdculture

crowdculture– Denne svenske tjeneste er et forsøg på at bringe mere direkte demokrati ind i kulturstøtten ved hjælp af crowdfunding. Det fungerer ved, at borgere kan bidrage med små bider til kulturelle projekter, som de gerne ser gennemført. Giver man et personligt bidrag får man samtidig medindflydelse på, hvordan de offentlige tilskud skal fordeles.

 

Disse eksempler illustrerer på bedste vis det potentiale der ligger, når sociale digitale værktøjer bringes i spil på den rigtige måde i en offentlig kontekst.

 

Imellem teknik og virkelighed

Mulighederne er her – men der er der et ret stort ”gap” imellem, hvad der er teknisk muligt, og hvad der rent faktisk sker.

Det interessante er således ikke værktøjerne. Vi er vist alle godt klar over, at eksempelvis Facebook kan bruges på en række måder. Det jeg synes er interessant er, hvordan vi overordnet gør offentlige organisationer i stand til at bruge sociale værktøjer på en hensigtsmæssig og værdiskabende måde.

Det der er brug for er således ikke flere artikler på K-forum om kommuners brug af Facebook. Derimod er der brug for at kigge på, hvordan firkantede offentlige organisationer rent faktisk bliver i stand til at bruge løsslupne sociale digitale værktøjer på en værdiskabende måde?

 

Hvorfor er jeg gået i gang med dette?

Tilbage i september 2012 deltog jeg i Digitaliseringsstyrelsens Open Government Camp. Her blev der på en række workshops arbejdet med blandt andet sociale digitale værktøjer, metoder og processer samt Open Data.

Det der i særlig grad fangede min interesse var nogle overvejelser omkring, hvad der egentlig skal til for at drive traditionelle systemer og organisationer i retning mod mere åbenhed og samarbejde.

Det blev mig klart, at bevægelsen mod mere åbenhed i det offentlige ofte er forbundet med ansatte, som tror på dette nye domæne, og som dagligt udfordrer det bestående. Det gælder ikke om at vente på systemet eller chefen, men derimod om at tage en aktiv rolle og selv være med til at skubbe organisationen i den rigtige retning.

 

Hvilke rammer skal netværket have?

Og hvordan forestiller jeg mig så, at et sådan netværk skal se ud?

Jeg har ikke lagt mig fast på noget, men måske man kunne mødes med jævne mellemrum, afholde gå-hjem-møder med forskellige temaer eller udelukkende have et digitalt netværk?

Her kunne jeg godt tænke mig at høre hvad I synes?

  • Giver et sådan netværk overhovedet mening?
  • Hvilken form skulle det have?
  • Findes der måske allerede noget tilsvarende?
This entry was posted in Uncategorized and tagged , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

5 Responses to Offentlige udfordrere

  1. Jacob says:

    Hej Lene

    Det er nogle gode pointer du kommer med og lad mig prøve at præcisere lidt:
    Jeg er enig i, at der er en stor forskel imellem de to første udfordringer, som jeg nævner. At jeg gerne vil have dem til at hænge sammen skyldes, at jeg oplever, at der er brug for ret store ændringer i måden man arbejder på for at sociale teknologier kan skabe mest mulig værdi. Således er der altså brug for, at systemet hele tiden udfordres således, at sociale teknologier kan komme længere ind i kerneydelsen fremfor blot at være noget, som bruges af eksempelvis kommunikationsafdelingen. Således ser jeg lidt dette område, som noget der skal ”dribles” igennem organisationerne. Derfor er der brug for Offentlige Udfordrere 🙂

    Konsulenthjælp kan helt sikkert gøre meget, men jeg tænker, at man som medarbejder har en anden og måske vigtigere rolle. Her tænker jeg igen på det med at udfordre systemet og vide, hvordan man skaber fremdrift i et kompleks farvand.

    Det jeg efterlyser, er netop et dedikeret netværk, hvor ildsjæle kan inspirere hinanden, dele erfaringer og skabe bevægelse. Jeg er nok lidt inspireret af ”Code for America” som på samme måde har et fokus på at styrke det offentlige system i USA via digitale værktøjer. I Danmark har vi eksempelvis Digitaliseringsstyrelsens ”Open data” Meetup. Deres fokus lader til at være mest på kodning og værktøjer, og jeg synes at der er brug for noget tilsvarende, som fokuserer mere på proces, strategi og implementering.

    Jeg har tænkt over, at en digital form kunne være et Quora-lignende netværk. Hvor man kunne stille hinanden spørgsmål og derigennem erfaringsudveksle. Men jeg er enig i, at det fysiske møde er vigtigt.

    Desuden har jeg tænkt over, at man kunne lave nogle dogmer eller noget, som ”Offentlige udfordrere” arbejder ud fra. Dette ville meget godt understøtte tanke om en ”bevægelse.”

  2. Lene Krogh Jeppesen says:

    Fedt indlæg Jacob. Dine to indledende udfordringer er absolut vigtige, relevante og noget forskellige i deres karakter. Det med de sociale teknologier er en lidt mere konkret udfordring der skal løses i de konkrete organisationer – men lad os inspirere hinanden til hvordan man gør det bedst. Så der ikke går “so ein ding” i det. Min oplevelse er at meget af konsulenthjælpen på markedet stadig trækker på de private organisationers virkemåder og erfaringer – og der er vi offentlige anderledes. Både det at vi har brugere og ikke kunder og at vi har flere bundlinjer betyder at vi har andre rammer, muligheder og formål med sociale teknologier. Lad os inspirere hinanden til at blive dygtige til at udnytte mulighederne. At drible interessante projekter gennem store organisationer er en mere generel udfordring tænker jeg. Tålmodighed og vedholdenhed er embedsværkets vigtigste dyder har jeg hørt. Og det matcher min erfaring 🙂 Men også her giver det mening at netværke og inspirere hinanden.

    Så: 1) det giver mening at netværke og erfaringsudveksle! 2) Fysisk vs digital – der er jo en geografiudfordring i fht. fysiske møder; men de kan også noget andet. 3) Tjaaah – der er nogle grupper på Linkedin (fx innovation i kommunerne). Synes bare, at de har lidt en tendens til at ende halvt som reklamesøjler for konsulenthuse. Og det er vel ikke det du tænker? Det er det dedikerede erfaringsbaserede netværk du er ude efter? Ildsjælene, der brænder for opgaven og som har brug for at mødes med de andre ildsjæle?

  3. Jacob says:

    Hej Christina

    Mange tak for dine input og velkommen til! 🙂

    Jeg tror det er en god pointe, at digital og fysisk netværk kombinerer hinanden godt. Fyraftensmøder kan helt sikkert noget, som et digitalt møde ikke kan.

  4. Christina Mark Lassen says:

    Jeg melder mig under fanen som offentlig udfordrer! 🙂

  5. Christina Mark Lassen says:

    Hej Jacob
    Godt oplæg og meget interessante eksempler – skal klart have kigget nærmere på croudculture som skal deles med kulturkollegerne.
    Jeg synes bestemt et netværk giver mening. Jeg tror du har ret i at vejen til større åbenhed går gennem ansatte det tør afprøve mediernes muligheder. Og de bedste ideer til nye måder at løse opgaver på skabes ofte tæt på de berørte parter – ansatte som borgere. Og her kan delt viden, gode eksempler og erfaringer kun inspirere og styrke processen.
    Et digitalt netværk skal det nok være på en eller anden måde men mødet face-to-face f.eks. ved fyraftensmøder giver ofte den inspiration, der brænder sig allermest fast og motiverer mest, er min erfaring.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *