Ny virkelighed ny velfærd #2 – Formål

Her følger endnu et indlæg, som er skrevet i forlængelse af Odense Kommunes dagsorden Ny virkelighed ny velfærd.

Et vigtigt punkt i Ny virkelighed ny velfærd er, at kommunen i langt højere grad skal gøre brug af inddragelse. I et tidligere indlæg kiggede jeg derfor på begrebet Crowdsourcing og i dette indlæg vil jeg fremhæve vigtigheden af en organisations “formål” i forhold til at arbejde med inddragelse. Til at gøre dette vil jeg starte med at præsentere et inddragelseseksempel fra Boston.

Adopter en brandhane

Siden Adopt a Hydrant er født ud af netværket Code for America, hvis formål kort sagt er at styrke det offentlige system i USA gennem nye digitale løsninger.

Adopt a hydrant går i alt sin enkelthed ud på, at borgere kan adoptere en brandhane og dermed tage ansvaret for, at den eksempelvis er ryddet for sne. Dette lader sig gøre via en Google Map-løsning, hvor man kan se, om der er ledige brandhaner tæt på ens bopæl. Grunden til, at dette er en smart løsning er naturligvis, at City of Boston kan spare penge ved at uddelegere dette arbejde til borgere, som alligevel færdes i området og gerne vil støtte deres by.

Giv slip på ansvaret

Det jeg synes er særligt interessant ved ovenstående eksempel er, at City of Boston går ind og rykker ved deres arbejdsopgaver og ansvar. Ved at de tør afgive ansvar og medejerskab til byens borgere bliver inddragelsen automatisk overordentligt relevant og værdiskabende.

Ved at lade borgere adoptere brandhaner skaber man medejerskab på et meget konkret niveau. Man er således ude over kedelig traditionel borgerinddragelse, hvor borgere eksempelvis har mulighed for at komme med ideer til kommunens arbejde. I stedet giver City of Boston slip på deres ansvarsområde, og lader borgerne arbejde for at hjælpe brandvæsnet. Det bliver tydeligt for borgerne, at der her er brug for en lille indsats, og at denne indsats skaber en tydelig værdi for deres by.

Formål

Det formål, som er indbygget i ovenstående eksempel har stor betydning for, at jeg ser det som et godt eksempel. City of Boston træder et skridt tilbage og samarbejder med borgerne om et større formål end kommunen og dens arbejde – nemlig byen.

At Kommunen på den måde arbejder sig ind i et et større formål sammen med borgerne giver et helt andet incitament for at inddrage omverdenen. Fremfor at at en organistion blot arbejder for sin egen profit er åbningen af formålet med til i stedet at skabe en fælles “bevægelse.” At der skabes en sådan bevægelse udmøntet i et åbent og inddragende formål er helt essentielt for måden, hvorpå succesfulde organisationer agerer på i nutidens “connected” verden – en verden, hvor omverdenen har fået mere magt og indflydelse, hvorved magtfordelingen mellem organisationer og omverden glattes ud.

Identitet

Når man taler inddragelse er det altid vigtigt at vende billedet om og undersøge interessenternes motivation for at blive inddraget. Her bliver det tydeligt, hvorfor et formål, som er bredere end blot en organisationens profit er at foretrække. Således må man antage, at de fleste vil foretrække at være del af en bevægelse, som sigter imod et fælles og godt mål fremfor at arbejde frivilligt for at skabe profit for en traditionel og lukket organisation.

—-

Indlægget er inspireret af Jacob Bøtters og Lars Kolinds oplæg på årets Kommdag i DR-byen samt bogen “the Connected Company” .
 
 
This entry was posted in Uncategorized and tagged , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *